Efter syv års pause slår Paul Auster til igen med en monsterroman. Austers forfatterskab er mildest talt imponerende: 17 romaner, 4 selvbiografiske værker, 5 filmmanuskripter, 7 digtsamlinger, adskillige essaysamlinger. Men hans nyeste udgivelse er alligevel noget helt for sig. Romanen, 4321, er på 866 sider i den amerikanske udgave, mere end dobbelt så langt som nogen af hans andre bøger.
Hvad den mangler af magi, sammenlignet med New York Trilogien, Orakelnat, Leviathan, Illusionernes Bog, Mr. Vertigo og flere andre Auster-romaner, vinder den i den brede samtidsberetning. 4321 er historien om det 20. århundrede, især 50’ernes, 60’ernes og 70’ernes amerikanske historie, fra henrettelsen af Rosenbergparret til borgerrettighedsbevægelsen, studenteroprøret og Vietnamkrigen. 4321 er også Paul Austers historie, for lige som så meget andet han har skrevet, er den spækket med autofiktive elementer. Hovedpersonen er en 2. generations jødisk dreng, født og vokset op i New Jersey i 1947, præcis som Auster selv.
Paul Auster sprang virkelig ud som forfatter med New York Trilogien in 1985, en bog som påvirkede mange læsere, inklusiv undertegnede. Der er en lille, i og for sig ret uvæsentlig, scene i By af glas, hvor hovedpersonen Quinn står og vasker op i sit køkken. Der er noget meditativt i opvaskeprocessen, som om han kommer ind til kernen i livet og opdager, at det er ligesom et løg, tomt i midten. Der er ikke nogen dybere mening. Man er bare. Det er en trøst.
En gang i 1980’erne spurgte jeg Auster ved en forfatteroptræden i Danmark, om han mon havde været påvirket af zen-buddhisme, som jeg mente at kunne skimte i hans skrivestil. Han svarede, at han intet vidste om zenbuddhisme, men hans kone havde sagt flere gange, at han ville være en god buddhist.
Auster skriver sig ind i en tradition for den store samfundsroman i USA. Tænk blot på John DosPassos’ USA Trilogy, E.L. Doctorows Ragtime, og størst af dem alle, Don Delillos Underverden, men Paul Austers romaner (og i meget høj grad 4321) drives snarere af et eksistentielt princip, som er den bærende kraft i alt hvad Auster skriver: tilfældighedens og sammentræffets princip. Men de fire parallelle livshistorier udspringer alle af det samme som Austers eget liv: jødisk indvandring fra Østeuropa i begyndelsen af det 20. århundrede, assimilering og amerikanisering og intellektuel indignation.
Det er sjældent, at Auster nævnes i oversigter over amerikansk-jødiske forfattere, nok fordi han kun sjældent henviser direkte til sin jødiske arv. I 4321 gør han det til et centralt, kulturelt element, nok til at give ham adgangsbillet til den klub. Allerede på første side af 4321 er der en beretning om, hvor det ikke særlig jødiske familienavn Ferguson kommer fra. Ifølge familielegenden ankom hovedpersonens bedstefar Isaac Reznikoff til immigrationscenteret Ellis Island i 1901, hvorpå han straks fik at vide af en anden immigrant, at det var vigtigt at tage et godt amerikansk navn. Han skulle bare sige, at han hed Rockefeller. Da bedstefaren langt om længe når frem til immigrationsbetjenten og bliver spurt om sit navn, bliver han forvirret og siger på jiddish, ”Ikh hob fargessen” (jeg har glemt det), hvorpå det noteres, at han hedder Ichabod Ferguson. Selve romanens anslag er altså bare et tilfælde, men et tilfælde med konsekvenser.
Paul Auster, 4321, New York: Henry Holt and Co., 2017.
Romanen udkommer på dansk på forlaget Lindhart og Ringhof den 24. maj 2017.